LARS LILHOLT

Jeg har en hund der er så stor som en ko
den blev født i mit skur
den er hvid som det pureste sne
det er en hund der dur

Kommer folk ned af grusvejens pløre
kan jeg høre den gø
et hvidt vagtværn med løftede ører
nu siger dyrlægen den skal dø

Han fandt knuden ligeså stor som en bold
det er fuldstændig vildt
at sådan en knude kan gemme sig midt
inde i en milt

Nede i hjørnet af min vådeste eng
har jeg gravet et hul
det er dybt sådan en to meters penge
og med lerklinet gulv

Og hver morgen går vi derned
jeg føler mig en lille smule led
jeg siger “hmm” hunden siger “vuf”
den ved godt at den skal derned

Men min hund den lever i nuet
så jeg finder en pind
hunden jubler og spæner af sted
puster når vi kommer ind

Noder