SANG

 

I en stakåndet tid

År: 2015
Tekst: Lars Lilholt
Musik: Traditionel melodi fra Dalarna, Sverige

Tekst

Med et hoved fuld af drømme
og med uforrettet sag
finder vi en vej i verden
og så mødes vi en dag
nogle ord kan smelte frosten
om mit hjerte – og himmelvid
er den forskel ord kan gøre
i en stakåndet tid

Kaos et nødvendigt onde,
kend din skygge, dine svigt
så forstår du dine medmennesker
på længere sigt
for dit kaos kan gi klarsyn
og dit klarsyn selvtillid
der er mange blinde vinkler
i en stakåndet tid

Og vær ikke bange for at
løbe panden mod en mur
det kan være muren ikke
kan holde til sådan en tur
verden er mangfoldig og den
bliver aldrig sort og hvid
og vi skaber mens vi elsker
i en stakåndet tid

Noder

text_trans