SANG
Et folk et menneske
År: 2012
Tekst: Lars Lilholt
Musik: Lars Lilholt/traditionel
Tekst
Op gennem tiden har kejser og konge,
høvding, fører, diktator eller zar
med ambitioner om magt beriget sig selv
magt korrumperer – magt slår ihjel
Det var Stalin, Hitler, Mussolini, Pol Pot
Honecker, Franco, Mao, Saddam
Ga-Ga-Gadaffi, Mubarak, Ceausescu, Amin
Khomeini, Pinochet, du kunne blive ved
Alle diktatorer bliver væltet en dag
når imperier forfalder står mennesket tilbage
herskerens rædsel, det værste han ved
er frihed, tolerance og åbenhed
Et folk, et menneske
kan man slå
kan man kue ned
men tavsheden varer ikke ved
Og folket tog en hammer og Muren den faldt
Europa jublede som var det Paradis det gjaldt
så kom de dér Boeings, fløj direkte ind
i New Yorks to tårne og tusinde sind
Religiøse fanatikere misbruger Gud
totalitære tyranner går planken ud
mennesket er mysteriet, vi kan tænke selv
magt korrumperer – magt slår ihjel
Oprør kommer altid fra de unge
de dokumenterer, kommunikerer, gestikulerer
på sms, Facebook – du anarkistiske net
come on, freaks, giv dem WikiLeaks
Et folk, et menneske…
Det bøvlede, besværlige demokrati
er den allermindst ringe styreform fordi
du kan sige din mening – det er din ret
uden at du bliver skudt eller forsvinder en nat
Mennesker er forbundne og ens, det står vi ved
mennesker har medfølelse og værdighed
om du hedder Fatima, Kim Lee eller Hans:
Power to the people – Give peace a chance
Et folk, et menneske…