SANG

   

Freja

År: 2008
Tekst: Lars Lilholt
Musik: Lars Lilholt

Tekst

Jeg blev viet til Freja i midten af maj ved et alter med blomster på
hun var ældre end gammel, yngre end ung, hendes øjne var gletcherblå
hun var alt eller intet og løgnen var bandlyst og borte
hun var skrøbelig stærk i en fiks lille sag på hendes bryllupsdag

Freja – Freja
der hang skygger i træet i det bagerste rum
af Frejas mysterium

Hun havde boet alene på Tågernes Ø med sin halvdøve havemand
hendes hofter havde den blødeste runding der gør mændene ude af stand
til andet end at satse og prale og hyle mod månen
hun red dem fra snøvsen til vid og til sans, fra mørket op til skt. Hans

Freja – Freja
sorgen er okay, fortielsen grum
i Frejas mysterium

På ebay dot com havde hun budt på og fået en vindharpe for en slik
der downloaded glæden og sorgen i alle de budskaber Freja fik
svarene blæser i vinden og mennesker længes
de lever i sorgen, i savnet, i håbet, men aldrig i lige nu

Freja – Freja
blændet af tårer, snaksaglig og stum
er Frejas mysterium

Den dag hun blev googlet af kærligheden og hun tøvede en smule
da stod jeg af båden og lettet på hatten, følsom og smaddercool
plukkede en gøgeurt og satte den til at gløde
mellem de struttende bryster der ryster og trøster og fodrer liv

Freja – Freja
så blev der fest i det bagerste rum
af Frejas mysterium

Freja – Freja
jeg blev klogere og klogere mens jeg drak mig dum
i Frejas mysterium
kærligheden blev den samlende sum
i Frejas mysterium

Noder

text_trans