LARS LILHOLT

Langt ude i den store skov lå et mægtigt bjerg
Fyldt med meget gamle sagn om både trold og dværg

en helt almindelig vandringsmand med uro i sit blod
på jagt efter et bedre liv var kommet til bjergets fod

bjerget langt ud i skoven

vandringsmanden tænkte mens han hvilede sin krop
jeg må ku se så langt omkring hvis jeg når bjergets top

måske kan jeg se lande eller byer der har svar
på nogle af de spørgsmål som jeg er flygtet fra

bjerget langt ud i skoven

men da det sidste træ var væk og bjerget steg så brat
da så han en hytte i et forkrøblet krat

en gammel mand så klog og vis klædt på til bjergets kulde
bød ham te og husly spurgte hvad han skulle

bjerget langt ud i skoven

jeg vil op på bjergets top se nye byer og lande
men vismanden blev rædselsslagen rynkede sin pande

jeg blev sat her længe før din slægt på jorden kom
dette bjerg er alt for farligt, vandringsmand – vend om

bjerget langt ud i skoven

Vismand Vismand sig mig nu, hvorfor skal jeg gå ?
Fortæl om bjergets skjulte farer jeg skal passe på

Vandringsmand jeg sir dig intet øje så
Bjergets dystre hemmelighed og straffen vi kan få

Bjerget langt ud i skoven

Vismand Vismand sig mig nu inden jeg skal gå
Hvad er det for en fare som intet øje så ?

Jeg ved det ikke Vandringsmand, nu må talen stoppe
Da bjerget er så farligt, har der aldrig været nogen deroppe

Bjerget langt ud i skoven