SANG
Dansen gik rundt
År: 1978
Tekst: Lars Lilholt
Musik: Lars Lilholt
Tekst
Der var stort halløj i gaden
der var øl, musik og røg
det bragte smil frem på facaden
skønt mine tanker fløj
for der fandtes to blå øjne
i gadens menneskehav
de havde brændt sig fast som løgne
og lyste op som rav
Dansen gik rundt hele natten
og vi to talte løs om alt
vi ellers gemte under hatten
og alt for sjældent fik fortalt
eller fik forstået
Da min rolles skjulte love
lokkede mig til den vante leg
om du ville op og sove
så sagde du bare hej
men du blev aldrig noget minde
vi så snart hvad vej det bar
og vi to ville ikke binde
som alle andre par
Dansen gik rundt hele natten
Vi sku være fri som fugle
eksistere hver for sig
og vi ville ikke skjule
trangen til erotisk leg
med andre vi ku møde
eller andre vi ku nå
ja der var ikke nogen grænser
for hvor langt vi kunne gå
Dansen gik rundt hele natten
Skønt jeg skulle blive fri
gik det den anden vej
jeg mistede min energi
og tænkte kun på dig
min kærlighed blev lig et bur
min frihed lig med nul
og allerhelst ville jeg stå på lur
tæt ved dit nøglehul
Til næste gilde drog jeg alene afsted
vinkede til dig og tog ideerne med
og snart så stod der en – hun smilte
og hun fik mig til at le
og til at tale og danse og se
Dansen gik rundt hele natten..
Du lo, men rynked panden
skønt stemmen var normal
jeg havde elsket med den anden
og fulgt vort ideal
men det gør ondt helt ind i ryggen
nu du vender dig og går
der er en skubben og en trykken
af ting jeg ej forstår
Dansen gik rundt hele natten..