LARS LILHOLT

Jeg holder så meget af livet
Så da jeg var døden nær
Var jeg nødt til at tage for givet
At jeg sku´ forblive her

Jeg rejste mig op ved at falde
Ind gennem spejlet og så
En skygge der prøved´ at kalde
Kom med det er tid at gå

På strejftog i evigheden
Hvor kyssene de slår rod
På strejftog i evigheden
Håb er som ilt
Som ilt i mit blod

Jeg strejfede rundt i det fjerne
I en ubevidst drømme delir
Måske var det blot i min hjerne
Måske mer´ end fantasier

På strejftog i evigheden…

Hjælpeløs kom jeg til verden
Jordmoren greb om mit hoved
Og når jeg skal bort så er håbet
At der er noget som også ta´r imod

På strejftog i evigheden………

Noder