SANG

   

Jeg har alderen med mig

År: 2009
Tekst: Dalton (Allan Olsen)
Musik: Dalton (Allan Olsen)

Tekst

Jeg har alderen med mig – den er med mig overalt
Min ball & chain – kort fortalt
Jeg misunder ingens ungdom – ungdom fortar’ af sig selv

Jeg har alderen med mig – jeg har set det meste før
Pendulet trækker lod – nogen lever nogen dør
Verden tuml videre – men venligst skån min Chablis
Rul mit skakbræt sammen – jeg er godt tilfreds med remis

Jeg tar’ mig tid til promenéren – henad et strøg
Gu’ ve’ om bageren har haft held med nattens bagerbrød
Se solen spille i cremelinsens klistrede dej
Jeg passer ingenting medmindre det lige passer mig

Ak hjerte du kyniske trætte metronom
Sku jeg rime dig på smerte blir’ det højst lidt fantom
Nej reciprokke Værdier og isblå fakta ka’ jeg li’
Apropos poesien – nu rimer jeg kun hvis jeg vil

Jeg har alderen med mig – min regning er gjort op
Jeg kender hver en krumning – på min hærgede krop
Undtagen centimeter – cirka midt på min ryg
Dér gik hendes fingre indtil hun en dag fik nok

Jeg har set det meste og det mindste på min vej
Nakskov og Nairobi og jeg har set Pompei
Vulkanens aske syder og bobler mod min fod
Nu foretrækker jeg til skyggen før bækken blir’ til flod

Jeg har alderen med mig – jeg har den lige hér
Jeg ser så småt konturen af den allersidste dør
Den svæver i sit intet og bag den lukker lyset sit led
Musikken spiller videre – spil videre boys når jeg tar’ afsted