SANG
Forunderlighed
År: 2024
Tekst: Lars Lilholt
Musik: Kristian Lilholt
Tekst
Som jordbær solgt fra en vejbod
Ligger glæden på lur
Sammen krydser vi stregen
Til en forunderlig tur
Lad os gi´ skyerne navne
Mens vi ser tiden an
Nærværet er din ressource
Jeg gør hvad jeg kan
Forunderlighed – da miraklerne bed
Kom lad os klynge os – til vores kærlighed
Forunderlighed – fik paraderne ned
Da vi tog magten fra vores magtesløshed
Læg dig lidt ved min side
Nu holder vi bare fri
Suger af solens ødsle
Udskænkning af energi
Favntaget er og bliver
Sprogets smukkeste ord
Åndedragene mødes
Hvor drømmene bor
Forunderlighed – da miraklerne bed…
Som jordbær solgt fra en vejbod
Af en usynlig dreng
Mærker jeg frygten for tillid
Taber terræn