SANG
Da tvivlen blev bøffet
År: 1982
Tekst: Lars Lilholt
Musik: Lars Lilholt
Tekst
Udenfor der driver sneen gæk
og narrer nattens mørke fangearme
vinden hvirvler dagens indtryk væk
og smelter dem mod vinduesglassets varme
bag hvilket vi to ligger
med maven mod hinanden
og kæler, ler og kigger
og stryger håret væk fra panden
jeg hvisker: Du er blevet
meget mere end min ven
og kryber nær og spør’ om
vi skal elske lidt igen
Ja det er som eventyret sner forbi
og ønskefeen drysser mildt med løfter
glemt er lommebogens tyranni
og virkelighedens dybe dybe grøfter
tænk at bruge timer
til at knuge om din hånd
mens ordene i stimer
de hænger sammen uden bånd
ja jeg er helt forbløffet
over denne vinterdag
da tvivlen den blev bøffet
og fik det glatte lag