LARS LILHOLT

Tiden tar sin gule mandolin og spiller frit
livet haster ikke for det er så skrøbeligt
er så skrøbeligt
og det glemmer jeg så tit

Lige før var jeg et glimt i øjet på min mor
og nu er jeg vokset til og blevet tem’lig stor
blevet tem’lig stor
og nu synger vi i kor

Tiden tar sin gule mandolin…

Munterheden lokker os han er en venlig sjæl
skåler for den tynde hud på din akilleshæl
din akilleshæl
gør dig smuk og ikke fæl

Tiden tar sin gule mandolin…

Tag Tilfældigheden med til bords for hun er stum
lokker med sin tromme for det store publikum
bomme lomme lom
vi vælger selv vi er ikke så dumme

Tiden tar sin gule mandolin…

Noder