SANG
Gamle Hest
År: 2003
Tekst: Lars Lilholt
Musik: Traditionel / Lars Lilholt
Tekst
En aften lød det lange skrig
af is der brister når noget falder i
Jeg gik igennem ved en bundløs afvandingskanal
der var is over åen der var sne over dal
der var is over åen der var sne over dal, da hullet åd min krop
der var is over åen der var sne over dal, kun hovedet stak op
I gav mig grime på og tøjrede mig til et træ
mens I råbte ”Åh dumme, dumme kræ”
I gav mig grime på og tøjrede til et træ, blev jeg mere og mere sløv
I råbte ”Dumme kræ”, men jeg var menneskedøv
Gamle hest – gamle hest
I forsøgte at kvæle mig rigtig længe
I troede angsten fik mig til at springe
I forsøgte at kvæle mig rigtig længe, lagde en løkke om halsen og hev
I troede angsten fik mig til at springe op af hullet, men jeg blev
Jeg rejste bare dybere ned
til grænsen mellem tid og evighed
jeg rejste bare dybere ned mellem mudder og grene og blade
til grænsen mellem tid og evighed, hvor alle er lige glade
Gamle hest – gamle hest
Ka’ I huske længst forsvundne dage hvor I sagde det ku´ afværge ondt
at sætte mit kranie på en stage og jeg trak jeres solvogn rundt
I slagtede mig, gennem ild og vand jeres høvdinge jeg bar
på rejsen til det skyggeland ingen returnerer fra
Gamle hest – gamle hest
I gav mig vinger, I gav mig horn, I sagde jeg ku´ varsle død
men jeg ku´ bedst li´ at trække når I høstede korn til det daglige brød
Og I spændte kanoner bag min krop i jeres uendelige krig
stålet rev mine koder op til menneskeskrig
Gamle hest – gamle hest
Jeg har slæbt for mennesker og slæbt især for alt hvad I kaldte Gud
gå nu hjem og lad nu vær´ med at se så fortvivlede ud.
Gamle hest – gamle hest