LARS LILHOLT

En sort skæv gammel engelsk sømandsfiol
lå en morgen ved min seng på min stol
den havde vist fået fernis engang
det gav den en sprød, men indeklemt klang

Du smilede når jeg øvede mig
musik for dig var altid en leg
men fik jeg ondt i livet og blev noget for svært
forsvandt du, det måtte jeg selv få lært

Vi spilled’ flere toner end vi brugte ord
som om den talte sætning blev for stor
flere toner end ord
er det i pauserne at kærligheden bor?

Vi strejfede Mozart, vi hamred’ en vals
din bratsch som et skjold om din hals
vi talte takter og kom vidt omkring
men når musikken den tav, sagde du ingenting

Jeg savner din tone, dit strøg, din harmoni
dit gehørs melodi
vores relation var overhovedet ikke tom
måske var der bare ik’ så meget at tale om

Vi spilled’ flere toner end vi brugte ord

Der var toner omkring den far som jeg fik
jeg husker min far som musik
intens når den var der, og så blæste den væk
som en fløjtende fugl på træk

Noder